Standardværdikataloget


Vejledning i brug af standardværdikataloget og standardkontrakt

Standardværdikataloget er et led i aftale af 13. november 2012 mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne om energiselskabernes energispareindsats.

Kataloget anvendes i forbindelse med gennemførelse af en række energibesparende tiltag, hvor der med fornuft kan anlægges gennemsnitsbetragtninger. Værdierne er primært tænkt anvendt i forbindelse med besparelser i mindre enheder så som boliger og andre (mindre) bygninger.

Ideen bag standardværdikataloget er at forenkle og simplificere opgørelsen af de realiserede energibesparelser. Grundlaget for standardværdierne udgør et fagligt velkvalificeret bud på de energibesparelser, der opnås på grund af en aktivitet.

En række standardværdier er en gennemsnitsbesparelse for en række forskellige alternativer. Samtidig er nogle standardværdier justeret for at kompensere for at en del af projekterne ville blive gennemført uden selskabernes involvering. Derfor er standardværdien ikke nødvendigvis udtryk for den energibesparelse, som en konkret forbruger vil opnå. Den konkrete energibesparelse kan være end større eller mindre end standardværdien.

Opgørelsen af besparelsen sker i Standardværdi-beregneren ved en simpel multiplikation af standardværdien med antal enheder – eks. antal isolerede m2. Ved beregningen ganges den anførte prioriteringsfaktor på, medmindre andet er anført.

For den enkelte standardværdi er der anført en række forudsætninger, der skal være opfyldt for, at værdien kan anvendes, ligesom der er anført evt. begrænsninger i anvendelsen.

Med henblik på at sikre retvisende og troværdige standardværdier, er der åbenhed om udarbejdelsen af standardværdikataloget. Selve arbejdet varetages af net- og distributionsselskaberne med bistand fra Teknologisk Institut og værdierne godkendes af Energistyrelsen. Den tekniske arbejdsgruppe vurderer årligt om der er grundlag for at justere de forskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Eventuelle ændringer har kun virkning for den fremtidige indsats.

 

Gyldighedsområder:

• Standardværdierne skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning.

• Standardværdierne kan yderligere anvendes på én- og to-familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2.

• En række af værdierne kan dog anvendes bredt i boligbyggeri. Dette fremgår af de enkelte standardværdier under feltet ”Begrænsninger i anvendelse”.

• I standardværdikataloget anvendes yderligere termen ”sommerhus”, der dækker sommerhuse mellem 50 m2 og 125 m2. Sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som sommer-/fritidsbolig.